Tænk nu hvis...

Jeg sidder her på vores stentrappe – vist er det køligt, men solen skinner mellem skyerne, fuglene synger og har travlt i hækken, krukkerne med efterårslyng og asters står farverige – duften af efterår er intens.

Jeg sidder her på vores stentrappe – det er køligt og efteråret er tydeligt at mærke – kulden fra trappen når mig gennem den tykke frakke og vinden er kold. Himlen er fyldt med mørke skyer og lyset forsvinder hurtigt.

Samme situation oplevet gennem to forskellige optikker – ser vi flasken som halvtom eller halvfyldt? Det er tankevækkende hvor styrende og altafgørende vores optik/perspektiv på det vi oplever, er – og ikke mindst, hvor bevidste vi er på, at vi kan skifte vores perspektiv.

Tænk nu hvis... blog, Nina Presskorn-Thygesen, SiSensus

 

Tænk nu hvis vi alle huskede det – at alt er afhængig af det øje der ser/det øre der hører. Både når andre eller vi selv taler og handler.

Tænk nu hvis vi husker på, at vi alle reagerer ud fra vores forskellige antagelser, overbevisninger og viden om os selv og vores omverden.

TÆNK - HVIS VI ALLE HUSKER AT VÆRE NYSGERRIGE PÅ ’DEN ANDENS’ PERSPEKTIVER OG PÅ DE POTENTIALER DER ER I DE FORSKELLIGE PERSPEKTIVER.

Vi har mange ordsprog for det: ”To sider af samme sag”. ”En sag har altid flere sider”. ”En mønt har to sider”. ”Der er altid min. 3 muligheder” mm.

Tænk nu hvis, vi hjalp hinanden meget mere med at åbne og positivt udfordre forskellige holdninger og meninger (perspektiver) om alt lige fra tøjvasken derhjemme til Obama’s reformer, krigen i Afghanistan og vores holdninger til økologi mm…

Hvad kunne vi ikke forhindre eller afhjælpe af uvenskab og konflikter?

Prøv det her perspektiv: Vi kan skifte perspektiv - vi giver alle slip på vores ’jeg ved bedst-holdning’ og er mere lyttende, spørgende, nysgerrige og åbne for andres synspunkter – tænk hvad vi kan nå af nye lærende relationer og synergier, som vi ikke kan se/høre/mærke før optikken er skiftet!

Prøv det…

Smil fra
Nina 

Nina Presskorn-Thygesen

SiSensus

Jeg kaldte i tidernes morgen min virksomhed SiSensus:
Si for ja - og Sensus for sans, føle og betydning (latin).

Jeg arbejder netop i rummet af: JA til livets muligheder,
sansning og intuition,
samt forståelsen af den betydning, vi tillægger det oplevede.

Kontaktinformation

SiSensus (CVR.nr 29553394)

v / Nina Presskorn-Thygesen

Tlf .: 24 49 23 01

E-mail: nina@sisensus.dk