Hverdagsformen

Skal hverdagen have et helbredstjek

Efter endnu en dag med rare og kloge klienter, må jeg igen konstatere, at det at finde balancen i hverdagen - det at være i balance med sig selv og i livet, er lidt af en kunst.

Hverdagsformen - blog Nina Presskorn-Thygesen, SiSensus

Hvad nærer og hvad tærer i mit liv?

Kan jeg stole på mine fornemmelser?

Hvilke af mine tanker er 'rigtige'?

Hvordan mærker jeg mig selv?

Hvordan ved jeg, hvad der er vigtigst i hverdagen?

Og hvordan får jeg det prioriteret?

For at vi er i balance, som de mennesker og sjæle vi er, er det vigtigt, at vi finder vores eget personlige balancepunkt.

Et punkt der forandres over tid og sted - men som alligevel opleves som konstant. Hvis vi altså menstre den kunst, at være nok i kontakt med os selv i en travl hverdag.

En del af det, der bringer os ud af balancen er vores egne tanker om hvad vi skal nå, hvad vi bør gøre, hvad vi tror andre forventer mm.

Hvad specifikt er vigtigt for dig - for at du er i balance psykisk, fysisk og spirituelt?
Hvad i din hverdag støtter dig optimalt?

Måske du kender svarene. Måske du siger; "det ved jeg ikke". Måske du ved det, men ikke får det nødvendige gjort?

Der er helt sikkert mange veje til Rom/til dit balancepunkt er stærkt også i hverdagen.

Udgangspunktet for os alle, vil jeg påstå, er en god og sund kontakt med os selv i løbet af dagen. Ikke at vi skal rende rundt med næsen i egen navle hele tiden - men vi skal fornemme vores egen essens, være opmærksomme på vores krops signaler og kende vores balancepunkt og vide hvilke tanker, der vipper mig af pinden eller styrker mig.

Det skal efter min mening trænes; det på en gang at være nærværende og indfølende med andre/min omverden og alligevel stå sikkert og stolt (på den fede måde) i mig.

Og ordet træning er hverken motiverende eller sexet lige her - men denne træning kan være både spændende, hyggelig, munter og legende let - og den bliver helt sikkert lettere og sjovere med tiden, for der frigives så meget energi, når vi stoler på vores balancepunkt.

For godt til at være sandt - tja, måske næsten - men det kan lade sig gøre. Måske er idrætsklubben, aftenskolen eller naturen din vej, eller måske coaching eller terapi.

Jeg tilbyder lige nu denne mulighed i Holbæk: Et lille eksklusivt hold for 4 - max. 8 personer - hvor vi sætter fokus på din balance i krop, sind og ånd i din hverdag. Se mere her.

Alle mine bedste og stærkeste ønsker for du finder dit balancepunkt - og husk, at du kun finder det og opretholder det, ved at nære det ;)

Kærligst
Nina

Nina Presskorn-Thygesen

SiSensus

Jeg kaldte i tidernes morgen min virksomhed SiSensus:
Si for ja - og Sensus for sans, føle og betydning (latin).

Jeg arbejder netop i rummet af: JA til livets muligheder,
sansning og intuition,
samt forståelsen af den betydning, vi tillægger det oplevede.

Kontaktinformation

SiSensus (CVR.nr 29553394)

v / Nina Presskorn-Thygesen

Tlf .: 24 49 23 01

E-mail: nina@sisensus.dk